Første papirklip workshop i Japan

Jeg var nervøs, da jeg holdt min første papirklip workshop i H.C. Andersen Park i Funabashi, Japan.

Det var nyt for mig at klippe “live” foran en stor forsamling. Men da først alle disse kære små japanske børn og voksne kom smilende og glade ind i stuen, blev jeg helt rolig. Og det blev jeg ved hele vejen igennem – selvom jeg klippede for hele forsamlingen til rullende kamera.

Jeg har tidligere udstillet to gange i Japan, og der havde på forhånd været stor interesse for workshoppen. Jeg blev ganske enkelt overvældet af en fantastisk modtagelse i Japan. Min workshop havde været udsolgt i lang tid, og mange flere ville gerne have deltaget, fortalte H.C. Andersen Parkens kreative direktør Takatoshi Shibata.

Læs mere om mine papirklip workshops både online og fysiske workshops.

Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen in workshop at Andersen Park, Funabashi, Japan