Jeg tilbyder workshops og foredrag
WORKSHOP:
Hjælp Genbrugsfolket med at få nye venner!
Genbrugsfolket er et kunstnerisk univers jeg har skabt, hvor kasseret gavepapir får nyt liv som fantasifulde papirklipfigurer (Genbrugsfolket). Projektet fremhæver potentialet i genbrug og upcycling – men det handler om mere end affald og ressourcer. Det handler også om mennesker, fællesskab og at det er rart at få nye venner og være en del af noget større.
Herunder kan du læse om Genbrugsfolket og dine muligheder for en workshop, hvor deltagerne oplever glæden og skønheden i at genbruge/upcycle papir i en kreativ proces.
Sådan kom genbrugsfolket til verden
Jeg fandt en kasse med kasseret gavepapir fra juleaften. I sorteringsvejledningen stod der, at gavepapir skal sorteres som restaffald og brændes af. Jeg tænkte:
Det er da ærgerligt at brænde det papir. Måske kan saksen skabe noget ud af det?
Saksen klippede, og en limstift hjalp også til. Og sådan blev Genbrugsfolket født i stedet for at blive brændt i forbrændingsovnen. Her på siden ses nogle af mine medlemmer af Genbrugsfolket (se fotos med sort baggrund).
Workshop tilbydes
Jeg har udviklet et koncept for, hvordan jeg underviser i at lave nye medlemmer af Genbrugsfolket. På min seneste rejse til Japan afprøvede jeg konceptet, hvor over 300 japanske børn, unge og voksne skabte fantasifulde nye medlemmer (ses fotos fra workshops i Japan).
Nu tilbyder jeg også workshops i Danmark, hvor jeg underviser i, hvordan deltagerne kan lave nye medlemmer af Genbrugsfolket.
Målgruppen for disse workshops er kulturinstitutioner som fx biblioteker, museer, billedskoler m.m. Derudover fx offentlige myndigheder og private virksomheder som ønsker at sætte fokus på genbrug og upcycling fx ved et personalearrangement eller et arrangement målrettet borgere eller kunder.
Mine workshops kan altid tilpasses efter behov. Der er typisk to modeller: Workshops med et hold af deltagere eller en åben workshop med et flow af deltagere.
Workshops med et hold af deltagere:
- Deltagerantal: op til 30 personer
- Målgruppe: børn, unge og voksne
- Varighed: fx 1,5 time
Åbne workshops:
- Jeg sidder ved et bord med sakse og papir m.m. Deltagerne ankommer, jeg instruerer, de klipper og nyder samværet med de andre deltagere – og går igen, når de er færdige med deres papirklip.
- Målgruppe: børn, unge og voksne
- Varighed: fx 3 timer
Hvem gør hvad?
Jeg sørger for:
- Materialer: Papir, sakse, limstifter m.m.
- PR-pakke: Færdige tekster om workshoppen inklusiv grafik. Materialet kan værten bruge efter behov til fx pressen, webside, SoMe, intranet m.m.
Jeg holder workshoppen med disse hovedoverskrifter:
- Kort introduktion til min papirklipverden (vha. PowerPoint)
- Undervisning i hvordan deltagerne laver nye medlemmer af Genbrugsfolket. Som inspiration viser jeg bl.a., hvordan jeg selv laver medlemmer af Genbrugsfolket
- Jeg hjælper og vejleder deltagerne, så de får lavet deres papirklip og oplever glæden ved at bruge deres kreativitet
Værten står for:
- Lokale med borde og stole
- Projektor og skærm til power point
- At håndtere tilmeldinger og evt. deltagergebyr
Værten kan vælge at opkræve et deltagergebyr, som tilfalder værten. Gebyrets størrelse sættes af værten.
Hvis det har interesse, kan jeg f.eks. indlede workshoppen med et oplæg, som handler om, hvorfor cirkulær økonomi, herunder genbrug og upcycling, er vigtigt i et land som Danmark.
Kontakt mig gerne for at høre nærmere herunder om priser m.m., hvis en workshop kunne være interessant for din organisation.
Se alle mine medlemmer af Genbrugsfolket.
Download flyer hvori du kan læse om Genbrugsfolket og mulighederne for en workshop, hvor deltagerne selv oplever glæden og skønheden i at upcycle papir i en kreativ proces.
WORKSHOP:
Klip nye Drømmeskabninger
– nye arter fra fantasiens og fællesskabets verden!
I denne workshop inviterer jeg deltagerne ind i Drømmeskabningernes univers – et sted, hvor kreativitet, fællesskab og upcycling mødes.
Vi arbejder med kasseret gavepapir, som egentlig skulle sorteres som restaffald og derefter brændes af. Det synes jeg er synd. Papiret er en ressource, som stadig kan bruges, og i workshoppen giver vi det nyt liv ved at forvandle det til dyr, vi kun tør drømme om.
Deltagerne skaber deres egne Drømmeskabninger. De er nye arter fra fantasiens verden, som måske en dag kunne leve i en rigere natur, hvis betingelserne blev bedre. Det er dyr, der aldrig har eksisteret, men som alligevel føles som nogen, vi savner – noget vi håber på i en verden med mere biodiversitet og mangfoldighed.
Jeg guider deltagerne gennem processen, hvor vi arbejder med farver, former og mønstre i papiret og lader fantasien åbne for helt nye væsner. Hver Drømmeskabning bliver en lille fremtidsvision – et bud på, hvilke dyr naturen kunne rumme, hvis vi gav den mere plads.
Drømmeskabningerne bliver til i fællesskab. Når deltagerne arbejder side om side, opstår der et farverigt galleri af mulige fremtidsdyr, der tilsammen peger mod en natur med mere liv, variation og vildskab.
Målgruppen for disse workshops er kulturinstitutioner som fx kulturhuse, biblioteker, museer, billedskoler m.m. Derudover fx offentlige myndigheder, NGO’er og private virksomheder som ønsker at sætte fokus på genbrug og fælleskab eller biodiversitet, natur og klima fx ved et personalearrangement eller et arrangement målrettet borgere, medlemmer eller kunder.
Mine workshops kan altid tilpasses efter behov. Der er typisk to modeller: Workshops med et hold af deltagere eller en åben workshop med et flow af deltagere.
Workshops med et hold af deltagere:
- Deltagerantal: op til 30 personer
- Målgruppe: børn, unge og voksne
- Varighed: fx 1,5 time
Åbne workshops:
- Jeg sidder ved et bord med sakse og papir m.m. Deltagerne ankommer, jeg instruerer, de klipper og nyder samværet med de andre deltagere – og går igen, når de er færdige med deres papirklip.
- Målgruppe: børn, unge og voksne
- Varighed: fx 3 timer
Hvem gør hvad?
Jeg sørger for:
- Materialer: papir, sakse, limstifter m.m.
- PR-pakke: færdige tekster om workshoppen inklusiv grafik. Materialet kan værten bruge efter behov til fx pressen, webside, SoMe, intranet m.m.
Jeg holder workshoppen med disse hovedoverskrifter:
- Kort introduktion til min papirklipverden (vha. PowerPoint)
- Jeg fortæller kort om Drømmeskabningerne og om idéen bag at skabe fremtidens mulige dyr
- Jeg hjælper og vejleder deltagerne, så de får klippet deres Drømmeskabninger og oplever glæden ved at bruge deres kreativitet i fællesskab med de andre deltagere. Som inspiration viser jeg bl.a., hvordan jeg selv laver skabningerne
Værten står for:
- Lokale med borde og stole
- Projektor/skærm til power point
- At håndtere evt. tilmeldinger og evt. deltagergebyr (typisk ved workshops for hold)
Værten kan vælge at opkræve et deltagergebyr, som tilfalder værten. Gebyrets størrelse sættes af værten.
Kontakt mig gerne for at høre nærmere herunder om priser m.m., hvis en workshop kunne være interessant for din organisation.
Se alle mine Drømmeskabninger.
FOREDRAG:
I saksens tjeneste i Tokyo
I mit foredrag ”I saksens tjeneste i Tokyo” fortæller jeg om, hvordan jeg som 38-årig pludselig blev praktiserende papirklipper og siden hen endte i bl.a. Tokyo i saksens tjeneste.
Det er en lang historie, men essensen er, at jeg oplevede, at jeg kunne noget med saksen, som jeg ikke vidste, at jeg kunne.
Jeg tror, at jeg altid har været papirklipper. Jeg skulle bare selv finde ud af det…
Siden jeg sprang ud som praktiserende papirklipper i 2004, har jeg holdt over 120 papirklipworkshops med knap 2.000 deltagere i Danmark, USA og Japan.
Foredraget handler bl.a. om:
- Hvordan det er at springe ud som papirklipper i en alder af 38 år – og de mange glæder jeg har fået ved at turde spring ud!
- Fotos, oplevelser og anekdoter fra fire rejser til Japan og fem rejser til USA i saksens tjeneste – herunder de mange dejlige mennesker jeg har mødet på vejen.
- Introduktion til de forskellige papirklipuniverser jeg har udviklet gennem årene.
- Mine mange papirklipværksteder i Danmark, Japan og USA.
- Lidt om papirklip generelt herunder H.C. Andersens papirklip og meget mere.
Jeg aftaler fra gang til gang med arrangøren, hvor lang tid foredraget skal være. Men typisk varer det mellem 1 og 2 timer.
Kontakt mig gerne for at høre nærmere herunder om priser m.m., hvis et foredrag kunne være interessant for din organisation.
Herunder ses en beskrivende tekst om foredraget:
I saksens tjeneste i Tokyo
Praktiserende papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen siger selv, at han nok altid har været papirklipper. Han fandt bare først ud af det, da han som 38-årig ved et tilfælde satte saksen til papiret for første gang.
I sit foredrag fortæller papirklipperen om de mange spændende oplevelser, han har haft i saksens tjeneste gennem årene. Det er en fortælling, som med udgangspunkt i Danmark rækker ud til fjerne destinationer som Tokyo og Midtvesten i USA. Han viser også en lang række eksempler på sine egne papirklipuniverser, som alle har deres eget særegne udtryk, materialevalg, størrelse og klippeteknik.
Hans mål er at udbrede kendskabet til, at noget så simpelt som en saks og et stykke papir kan bruges til fordybelse og frugtbart samvær – og til at skabe kreative og fantasifulde papirklip.
Siden Torben Jarlstrøm Clausen sprang ud som praktiserende papirklipper i 2004, har han udstillet over 110 steder i Danmark, USA og Japan og holdt over 100 fysiske og online papirklipworkshops med knap 2.000 deltagere i de samme tre lande. Mere info om papirklipperen findes på www.jarlstroempaperart.dk og på Facebook og Instagram: @JarlstroemPaperArt
WORKSHOP
– Hjælp med at klippe papirklip-eksistenserne fri fra papiret
Mit univers af klippede eksistenser kalder jeg for “De Klippede”. Historie er, at eksistenserne allerede er gemt dybt inde i papiret, før jeg sætter saksen til papiret. Jeg kan fornemme, at de er i papiret, men på det tidspunkt er figurerne triste og tynget af livets lod. De er uforløste og har noget i deres liv, som tynger dem. Efter at have fået en hånd fra saksen, er de alle klippet fri og færdes glade i vores mangfoldige verden.
Det er således en universel historie om, at vi som mennesker må tage vare på eget liv og se os selv i øjnene og arbejde med de ting, der gør os triste og ulykkelige – og på den måde blive glade igen. Det er forklaringen på, at alle mine klippede eksistenser smiler og er glade.
Siden jeg sprang ud som praktiserende papirklipper i 2004, har jeg holdt over 120 papirklipworkshops med knap 2.000 deltagere i Danmark, USA og Japan.
Ved mine papirklipworkshops får deltagerne – under min vejledning – mulighed for selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser. Deltagerne oplever det allerbedste ved at klippe i papir – nemlig øjeblikket, hvor papiret foldes ud og magien opstår.
Min erfaring er, at deltagere – unge som gamle – gerne griber saks og papir og klipper løs. Det er sjovt at se, at på samme måde som at man siger, at hver fugl synger med hvert sit næb, så klippede hver person med hver sin hånd.
Mine workshops kan altid tilpasses efter behov.
Et typisk forløb indeholder:
- Kort introduktion til mine forskellige papirklipuniverser herunder selvfølgelig De Klippede (vha. PowerPoint)
- Undervisning i hvordan deltagerne klippe papirklip eksistenserne fri fra papiret.
- Jeg hjælper og vejleder deltagerne, så de får lavet deres papirklip og oplever glæden ved at bruge deres kreativitet
Deltagerantal: op til 30 personer
Målgruppe: børn, unge og voksne
Varighed: 1,5 time
En anden mulighed er at lave en åben workshops på fx 3 timer, hvor jeg sidder ved et bord med sakse og papir m.m. Deltagerne styrer selv, hvornår de komme og går igen. De ankommer, jeg instruerer, de klipper og nyder samværet med de andre deltagere – og går igen, når de synes.
Jeg sørger for:
- Materialer: Papir, sakse m.m.
- PR-pakke: Færdige tekster om workshoppen inklusiv grafik. Materialet kan værten bruge efter behov til fx pressen, webside, SoMe, intranet m.m.
Værten for workshoppen står for:
- Lokale med borde og stole.
- Projektor og skærm til power point
- At håndtere tilmeldinger og evt. deltagergebyr
Værten kan vælge at opkræve et deltagergebyr, som tilfalder værten. Gebyrets størrelse sættes af værten.
Kontakt mig gerne for at høre nærmere herunder om priser m.m., hvis en papirklip workshop om De Klippede kunne være interessant for din organisation.




