Papirklip
Herunder kan du lære mine papirklip-universer at kende.
De Klippede
Mit univers af klippede eksistenser kalder jeg for “De Klippede”. Historien er, at eksistenserne allerede er gemt dybt inde i papiret, før jeg sætter saksen til papiret. Jeg kan fornemme, at de er i papiret, men på det tidspunkt er figurerne triste og tynget af livets lod. De er uforløste og har noget i deres liv, som tynger dem. Efter at have fået en hånd fra saksen, er de alle klippet fri og færdes glade i vores mangfoldige verden.
Det er således en universel historie om, at vi som mennesker skal tage vare på eget liv og se os selv i øjnene og arbejde med de ting, der gør os triste og ulykkelige – og på den måde blive glade igen.
Det er forklaringen på, at alle mine klippede eksistenser smiler og er glade.
Læs om hvordan din organisation kan blive vært for en papirklip-workshop med De Klippede, hvor deltagerne – under min vejledning – få mulighed for selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser.
Genbrugsfolket
Genbrugsfolket er et kunstnerisk univers jeg har skabt, hvor kasseret gavepapir får nyt liv som fantasifulde papirklipfigurer (Genbrugsfolket). Projektet fremhæver potentialet i genbrug og upcycling – men det handler om mere end affald og ressourcer. Det handler også om mennesker, fællesskab og at det er rart at få nye venner og være en del af noget større.
Sådan kom Genbrugsfolket til verden
Jeg fik øje på kassen med gavepapir fra juleaften. Altså det gavepapir, som pakkerne havde været pakket ind i.
Hvis man læser sorteringsvejledningen, skal gavepapir sorteres som restaffald. Det betyder kort og godt, at det bliver brændt af.
Jeg tænkte:
“Måske kan saksen finde og forløse de figurer, som ligger i kassen fragmenteret og fordelt i bunken af kulørt og kasseret papir?”
Saksen gjorde det, den er bedst til, og klippede disse spraglede eksistenser og en limstift fuldførte forsøget og gav således liv til Genbrugsfolket – lige før de endte i forbrændingsovnen.
Jeg har udviklet et koncept for, hvordan jeg underviser i at lave nye medlemmer af Genbrugsfolket.
På min seneste rejse til Japan afprøvede jeg konceptet, hvor over 300 japanske børn og voksne skabte fantasifulde nye medlemmer.
Drømmeskabningerne
I papirklipuniverset Drømmeskabningerne arbejder jeg med kasseret gavepapir, som skulle sorteres som restaffald og derefter brændes af. Det synes jeg egentlig er synd. Papiret er en ressource, som stadig kan bruges, og jeg vil gerne værdsætte det og give det nyt liv.
Når jeg river og klipper i papiret, opstår der dyr, jeg kun tør drømme om. Dyr, der kunne leve i en rigere natur, hvis betingelserne blev bedre. Arter, der aldrig har eksisteret, men som alligevel føles som nogen, jeg savner – noget jeg drømmer om.
På den måde er hver Drømmeskabning en lille fremtidsvision.
De er et bud på, hvilke væsner naturen kunne rumme, hvis vi gav den mere plads, variation og vildskab. Når jeg arbejder med papiret, er det både en leg med farver og former og en stille refleksion over den natur, vi er ved at miste – og den natur, vi stadig kan skabe bedre vilkår for, så der bliver mere biodiversitet.
Drømmeskabningerne er et univers, hvor noget der er kasseret, bliver til noget der er værdifuldt. Hvor fantasi bliver til handling. Hvor vi kan drømme om en fremtid med mere liv og mangfoldighed – og måske endda være med til at skabe den.
Læs om hvordan din organisation kan blive vært for en workshop, hvor jeg inviterer deltagerne ind i Drømmeskabningernes univers – et sted, hvor kreativitet, fællesskab og upcycling mødes.
På vej
Jeg rev papiret på må og få. Lod saksen begynde at synge. Jeg lod dem gå – men lurede på dem gennem kighullet:
Hvileløst vandrer de,
heftigt de hopper.
Slæbende slentrer de,kom nu for pokker!
En ørkesløs vandring,
en løben mod lyset.
På vej mod forandring,forstummer nu gyset?
En asen og masen i alt.
Kort fortalt.
Fortvivlede fjæs
Er rammen fast?
Kan den mon brydes?
De vil smide den last,
så livet kan nydes.
Men rammen er fast,
og den snærer.
De føler sig kvast,
og det bli’r værre.
Et hul bli’r til to,
hvad bli’r mon det næste?
Bli’r følelsen god?
Håber det bedste.
Men ak, det er forgæves,
hul på hul følger trop.
Fortvivlelsen væves,
kan ikke sige stop.
Nu står det klart.
Der lyder et hvæs.
Du kender dem snart.
De Fortvivlede Fjæs.
