Papirklip

Herunder kan du lære mine papirklipuniverser at kende.

De Klippede

Mit univers af klippede eksistenser kalder jeg for “De Klippede”. Historien er, at eksistenserne allerede er gemt dybt inde i papiret, før jeg sætter saksen til papiret. Jeg kan fornemme, at de er i papiret, men på det tidspunkt er figurerne triste og tynget af livets lod. De er uforløste og har noget i deres liv, som tynger dem. Efter at have fået en hånd fra saksen, er de alle klippet fri og færdes glade i vores mangfoldige verden.

Det er således en universel historie om, at vi som mennesker skal tage vare på eget liv og se os selv i øjnene og arbejde med de ting, der gør os triste og ulykkelige – og på den måde blive glade igen.

Det er forklaringen på, at alle mine klippede eksistenser smiler og er glade.

 

Paper Cut by Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen and Photo by Karen Relster

På vej

Jeg rev papiret på må og få. Lod saksen begynde at synge. Jeg lod dem gå – men lurede på dem gennem kighullet:

 

Hvileløst vandrer de,

heftigt de hopper.
Slæbende slentrer de,

kom nu for pokker!

 

En ørkesløs vandring,

en løben mod lyset.
På vej mod forandring,

forstummer nu gyset?

 

En asen og masen i alt.

Kort fortalt.

Fortvivlede fjæs

Er rammen fast?
Kan den mon brydes?
De vil smide den last,
så livet kan nydes.

 

Men rammen er fast,
og den snærer.
De føler sig kvast,
og det bli’r værre.

 

Et hul bli’r til to,
hvad bli’r mon det næste?
Bli’r følelsen god?
Håber det bedste.

 

Men ak, det er forgæves,
hul på hul følger trop.
Fortvivlelsen væves,
kan ikke sige stop.

 

Nu står det klart.
Der lyder et hvæs.
Du kender dem snart.
De Fortvivlede Fjæs.

Reddet fra lys lue

Jeg fik øje på kassen med gavepapir fra juleaften. Altså det gavepapir, som pakkerne havde været pakket ind i.

 

Hvis man læser sorteringsvejledningen, skal gavepapir sorteres som restaffald. Det betyder kort og godt, at det bliver brændt af.

 

Jeg tænkte:

Måske kan saksen finde og forløse de figurer, som ligger i kassen fragmenteret og fordelt i bunken af kulørt og kasseret papir?”

 

Saksen gjorde det, den er bedst til, og klippede lemmerne til disse spraglede eksistenser og en limstift fuldførte forsøget – før de endte i lys lue.

Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen
Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen
Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen
Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen
Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen
Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen